Der var lidt uhumsk på badeværelset.
Det var tydeligt at panelerne havde fået fugt, og begyndende mug/svamp var under udvikling. Derudover var der ikke som sådan fliser/sten i badeværelset, men noget folie (af en art) som var ved at falde af flere steder.
Der står ca. 1000 foldere på værelset, men INGEN af dem indeholder restaurantens åbningstider. Lidt kikset.
Der var INGEN muligheder for at lufte ud i værelset, og “aircondition”-dimsen/rumtermostaten duede ikke, så der var konstant bare for koldt eller for varmt og en tung, fugtig luft.
Sengetøjet føltes decideret klamt. Altså; fugtigt.
Der var ingen køleskab, af nogen art, så man kunne ikke opbevare fx drikkevarer eller yoghurt korrekt.
Personalet var egentlig flinkt nok, men mange af dem talte ikke helt sikkert engelsk, så der gav lidt knas i flowet undervejs.
Klart “fint” (og intet mere!) til en enkelt nat, men ikke til flere nætter. Næste gang finder jeg et bedre alternativ. Ville ønske jeg ikke havde brugt mine penge på dét her ophold.